Vinderen af Verdensmålsprisen 2021

 

Verdensmålsprisen blev overrakt ved Award Show 2021, hvor mere end 400 mennesker var samlet for at hylde erhvervslivet i Viborg Kommune. Det er Business Viborg, der står bag Award Showet, hvor der uddeles seks priser til lokale virksomheder eller personer, der har gjort det særlig godt.

 

En af de seks priser der uddeles, er Verdensmålsprisen. Verdensmålsprisen går til en virksomhed i Viborg Kommune, der er lykkedes med at skabe vækst og arbejdspladser gennem klare målsætninger for virksomhedens fremtidige strategi, der har et klart og tydeligt afsæt i FN’s 17 verdensmål.

 

 

Der var flere indstillinger til den fornemme pris, og det bevidner, at FN 17 Verdensmål er et fokusområde, som flere virksomheder prioriterer på et strategisk niveau.

 

Blandt de mange indstillinger udvalgte en dommerkomité tre nominerede virksomheder til prisen. De tre nominerede virksomheder var Ravendo, Commute App og DS Energy. Det er tre virksomheder, der aktivt arbejder med Verdensmålene, og som alle tre har fortjent prisen.

 

 

Vinderen af de tre nominerede blev Ravendo, der aktivt arbejder med Verdensmål nr.  4, 8 og 12 og forsøger, at tænke bæredygtighed ind i alle beslutninger. Derudover har de valgt at have en kandidat i bestyrelsen, som har kompetencer inden for miljø og bæredygtighed, da det er fremtiden for Ravendo.

 

Fra FN17 Business skal der lyde et stort tillykke til de tre nominerede virksomheder og til vinderen.

 

Måske kender du en virksomhed, der skal indstilles til Verdensmålsprisen næste år?