HVEM

 

Ravendo

 

 

FRA 

 

Viborg

MÅL

 

... at tænke bæredygtighed ind i alle beslutninger og arbejde aktivt med flere af Verdensmålene.

VERDENSMÅL

 


Fn17 Verdensmål er blevet en del af strategien

Industrivirksomheden Ravendo vandt årets Verdensmålspris i forbindelse med Award Show 2021, hvor erhvervslivet i Viborg Kommune blev hyldet ved en stor prisoverrækkelse.

 

Ravendo tilstræber at tænke bæredygtighed ind i alle beslutninger og arbejder aktivt med flere af Verdensmålene. Helt konkret arbejder Ravendo med Verdensmål nr. 4, 8 og 12. Det er i alt fra produkter til materialevalg, socialt ansvar og uddannelse.

 

 

Uddannelse
Verdensmål nr. 4 handler om uddannelse, og hos Ravendo lægger de meget vægt på at give alle deres medarbejdere muligheden for at uddanne sig under deres ansættelse hos dem. En stor del af deres medarbejdere er startet som ufaglærte men har undervejs tilegnet sig kurser, beviser og uddannelser, som ruster dem i både deres nuværende og fremtidige ansættelse. Det betyder ikke, at alle medarbejdere har taget imod tilbuddet, for hos Ravendo skal der være plads til alle uanset deres faglige baggrund.

 

Socialt ansvar

Hos Ravendo har de ligeledes et kerneområde, der hedder socialt ansvar. Industrivirksomheden tager unge, og folk der er på kanten af arbejdsmarkedet, ind i virksomheden. Her får de hurtigt ansvarsområder og bliver en vigtig del af virksomheden. Socialt ansvar hører under Verdensmål nr. 8, der handler om anstændige jobs og økonomisk vækst.

 

Ansvarligt forbrug og produktion

Verdensmål nr. 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion, hvilket er et nøgleparameter for Ravendo. Her arbejder de bl.a. med lang holdbarhed, og det afspejles eksempelvis i alle materialevalg, hvor der er fokus på kvalitet og robusthed. Alle deres produkter er fremstillet af udvalgte kvalitetsmaterialer, og de er dansk produceret ud fra tanker om kvalitet, ergonomi, kvalitet, holdbarhed og brugervenlighed. Ravendos produkter er et modstykke til køb og smid væk-mentaliteten, da produkterne ikke er til at slide op.

Hør mere om Ravendos tanker og beslutninger om bæredygtighed her: