HVEM

 

Commute APP

 

 

FRA 

 

Viborg

MÅL

 

... at motivere til grøn transportadfærd til fordel for klimaet. 

VERDENSMÅL

 


Vil motivere til grønnere transportadfærd

 

CommuteApp var en af de tre nominerede til Verdensmålsprisen ved Award Show 2021. Hos CommuteApp er missionen at motivere til grøn transportadfærd til fordel for klimaet. Virksomheden arbejder for verdensmålene gennem deres app, som er tilgængelig for alle i hele verden.

 

Borgere, lokalsamfundet, byer og virksomhedernes medarbejdere kan gratis gøre brug af CommuteApp til at registrere den daglige transport. Du kan søge et lift, få andre med op at køre eller bare blive anerkendt for at tage cyklen, toget, bussen eller gå. Med CommuteApp kommer man hurtigt til at kunne se sin transportadfærdspåvirkning på klimaet og bliver belønnet med CO2-Coins, som kan anvendes til at opnå rabatter og særlige tilbud hos deres samhandelspartnere.

 

 

 

Mindre CO2-udslip
Ved at motivere til grønne transportvaner, og at få flere til at køre sammen, kan der spares en væsentlig del på CO2-udslippet fra den daglige transport. Faktisk kan man spare miljøet for op til 80 % af CO2-udslippet bare ved at køre sammen. CommuteApp er derfor med til at styrke klimaindsatsen og samtidig sikre bæredygtig transport både via samkørsel og opfordringen til at vælge grønne alternativer.

 

CommuteApp tror på, at både brugere og klimaet vinder ved at den grønne omstilling bliver hvermandseje. Helt konkret arbejder CommuteApp med Verdensmål nr. 13, der handler om klimaindsats samt delmål nr. 11.2, der handler om at alle skal have adgang til bæredygtige transportsystemer.

 

Arbejder videre for Verdensmålene
Efter nomineringen til Verdensmålsprisen har CommuteApp fået endnu mere blod på tanden til at arbejde med Verdensmålene: ”Det var en overraskelse for os, at vi blev nomineret til Verdensmålsprisen, og vi er meget beæret over, at være kommet så langt. Nomineringen har givet mere blod på tanden, så vi vil arbejde på at blive en del af feltet igen næste år”, fortæller ejer og CEO Henrik Jespersen.