HVEM

 

Hella Gutmann Solutions

 

 

FRA 

 

Viborg

MÅL

 

... øge attraktiviteten

VERDENSMÅL

 


Verdensmål i strategien

 

Hella Gutmann Solutions har valgt at indføre FN17 Verdensmål i deres strategi for virksomheden, fordi det er enormt interessant for dem og et emne, der rør på sig.

Workshop hos FN17 Business
Men hvordan kommer man i gang med at arbejde med Verdensmålene? Første step for Hella Gutmann var sparring med Rikke Therkildsen fra FN17 Business og to workshops for deres ledelse, som blev faciliteret af Xenia fra Zeal:

”Det var nogle rigtig gode og brugbare workshops med Xenia. Hun er en dygtig facilitator og var god til at skabe klarhed over de 17 Verdensmål og få dem ned i øjenhøjde, så vi som mindre virksomhed, også kan se os selv i Verdensmålene”, fortæller Lars Bertz Thomsen, Managing Director hos Hella Gutmann Solutions.

Hele processen hos FN17 Business har være givende, og det har været investeringen værd:

”Vi er blevet meget klogere på verdensmålene og hvordan, vi kan arbejde med dem i vores virksomhed takket være FN17 Business. Det har været en god og lærerig proces, der har gjort, at vi har arbejdet os frem til fire Verdensmål, vi nu arbejder videre med”, fortæller Lars.

De fire mål er mål nr. 4, 8, 9 og 12, som virksomheden har valgt at dele op internt og eksternt, således at mål nr. 8 og 12 skal ske internt i virksomheden, og mål nr. 4 og 9 skal ske eksternt i samarbejde med andre.

 

Medarbejdere er en del af processen
Hella Gutmann Solutions er helt konkret gået i gang med at arbejde med den interne del, som er mål nr. 8 og 12 (anstændige jobs og økonomisk vækst / ansvarlig produktion), hvor der inden for de to mål, skal dannes tre politikker i organisationen:

- Sundhed og trivsel

- Indkøbspolitik, der tager højde for at de køber bæredygtigt ind

- Diversitet, ligestilling og mangfoldighed, hvor de vil vise, at de rummer alle mennesker i deres organisation

 

Det sker med hjælp fra medarbejderne: ”Vi har valgt at inddrage vores medarbejdere i processen, hvor de alle kom med ønsker til vores tre ovenstående politikker. På den måde er medarbejderne med til at skabe politikkerne for deres eget arbejde, hvilket er vigtigt for os”, fortæller Lars.

Herefter skal der arbejdes videre med de tre politikker – hvad gør de allerede, og hvor kan de gøre mere? Dette skal efterfølgende kommunikeres ud til kunder og omverdenen for at øge fokusset på bæredygtighed i virksomheden samt øge attraktiviteten for virksomheden både i forhold til nuværende og kommende medarbejdere.

”Den interne del virker måske som den lettelse at gå i gang med, men det er dér vi kan få gjort mest, og som kan give en synlig effekt på kort sigt”, fortæller Lars.

Fokus på uddannelsesområdet
Et andet område og mål Hella Gutmann Solutions engagerer sig i er mål nr. 4, der handler om uddannelse. Her vil virksomheden have et nyt uddannelsesfokus, der er rettet mod uddannelsesinstitutioner i autobranchen. Der skal laves et koncept til studerende, der vil ind i autobranchen, således at Hella Gutmann Solutions sikrer, at de har adgang til den rigtige viden og har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Her skal virksomheden Lead the Talent hjælpe med at facilitere denne proces, da de sætter fem færdiguddannede personer fra universitet på opgaven, hvor de skal komme med et færdigt arbejdsgrundlag for konceptet, der efterfølgende kan blive implementeret i virksomheden.

Produktudvikling
Sidst, men ikke mindst, har Hella Gutmann Solutions også fokus på mål nr. 9, der handler om innovation. Her har virksomheden et ønske om at udvikle sine produkter henimod at være mere digitale, så værkstederne via de digitale produkter, kan opnå en bedre og mere effektiv arbejdsdag.

Det handler om at tage et step af gangen og få Verdensmålene bragt ned i øjenhøjde, så det er lettere at se sig selv i målene.